wolmergruppen medvirker i podcast​

​Malerfaget er en af de brancher med allermest nedslidning, og hver femte maler må tage smertestillende medicin for at passe sit job. Men behøver det være sådan? I Malersnak, som er en række podcasts, dykkes der ned i hvorfor malere bliver nedslidt, og hvordan vi kan indrette en bedre arbejdsdag for fremtidens malere.

​

Her os Wolmer Gruppen gør vi rigtig meget for at passe på vores dygtige medarbejdere og undgå nedslidning. Derfor har vi udviklet et it-system, som gør planlægning og samarbejde nemmere og mere effektivt.

​

I podcasten ”Sådan planlægger vi smartere” deler vi vores gode erfaringer med at gøre planlægningen smart lige fra et malerprojekts spæde start. Vi fortæller om hvordan god og smartere planlægning i projektstyringen giver de bedste forudsætninger for folkene på byggepladsen.

​

Du finder podcasten her: maler.dk/nyhed/podcast-malersnak.

I podcasten deltager Morten Bardrum, direktør for Wolmer Gruppen, og Tomasz Makowski, direktør for Wolmer Gruppen sammen med Thomas Lütken, konsulent hos Arbejdsmiljøhuset i København.

​

Malersnak er udgivet af BFA Bygge & Anlæg (Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg). Alle podcasts kan høres og downloades fra Malerforbundets hjemmeside. Malerforbundet blev grundlagt helt tilbage i 1890 og er et af landets ældste fagforbund.

​

I hele rækken af Malersnak-podcasts kan du høre malere, malermestre og en række eksperter i arbejdsmiljø fortælle om risikoen for nedslidning, og hvordan forebyggelse i malerfaget kan ske både i planlægnings- og udførelsesfasen.

​

De giver desuden et indblik i de muligheder i form af fx tekniske hjælpemidler og nye måder at arbejde på, som fremtiden byder på for malernes arbejdsmiljø.​

Wolmer Gruppen -  Professionelt & effektivt MALERARBEJDE

​KONTAKT OS

Wolmer Gruppen Boligmaler A/S

​Spånnebæk 23, 4300 Holbæk

CVR: 3743 1273

​
Wolmer Gruppen MST ApS

Navervej 4A, 7000 Fredericia

CVR: 4458 6053

​

Privatlivspolitik