Klimaændringer med temperaturstigninger og mere ekstreme vejrfænomener er blevet en del af verden i dag. Denne kritiske globale opvarmning en af vor tids største fælles udfordringer, og den skyldes en eksplosivt stigende mængde drivhusgasser i vores atmosfære, som i høj grad er menneskeskabt. Derfor kan vi alle gøre en vigtig forskel ved at mindske eget klimaaftryk.
Wolmer Gruppens CO2e-aftryk
Et klimaregnskab er en opgørelse over en virksomheds samlede CO2e-aftryk i løbet af et år. For når en virksomhed bruger elektricitet, opvarmning, transportmidler og indkøber maling, materialer mv, så afsætter alt dette et klimaaftryk i kraft af en øget mængde drivhusgasser i atmosfæren.
Hos Wolmer Gruppen Boligmaler bruger vi vores klimaaftryk til at dokumentere de indkøb og aktiviteter, som har et højt CO2-aftryk, så vi fremadrettet kan gøre en målrettet indsats for at mindske dette. 2023 er det første år, vi beregner vores klimaaftryk. Det er udarbejdet for Wolmer Gruppen Boligmaler A/S (CVR 37431273) og Wolmer Gruppen Proff A/S (CVR 37431273).
Vores beregninger er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i Drivhusgasprotokollen, som er en international anerkendt standard for beregning af virksomheders CO2-aftryk.